Forstoppelse, sveskemos & babyer

”Sveskemos” er et af de ord som ofte summer internt blandt forældre, når jeg holder foredrag om babymad. Som et godt velmenende råd til hinanden, når et andet ord nemlig ”forstoppelse” kommer på tale. Jeg hører indimellem også en forældre sige med glad stemme: ”jeg giver mit barn sveskemos hver dag – det er så godt”. Både når jeg hører ordet sveskemos samt den jævnlige brug af det, bimler mine alarmklokker og et lille oplæg dukker pludselig op på mine læber. For det er ikke alle råd som er lige gode, men nogle er desværre meget svære at komme af med igen – og til det hører sveskemos. I dette blogindlæg vil jeg derfor fortælle om forstoppelse, sveskemos og babyer. Men jeg kommer også ind på hørfrø og tarmens udvikling – og slutter med gode ideer til forebyggelse af forstoppelse hos de mindste.

Først et par forklaringer.

Lidt om forstoppelse

Forstoppelse er ofte pinefuldt for dit barn og kan bl.a. opleves som mavesmerter, kvalme, appetitløshed og ondt ved forsøg på afføring.

Forstoppelse forklaret kort er en ophobning i tarmen af afføring, der er blevet tør og dermed hård, fordi tarmvæggen har nået at suge for meget vand ud af afføringen, og det fordi transittiden – fra maden kom ind i munden og afføringen ud af enden – har taget for lang tid. Naturlig gæring og dannelse af luft i tarmen undervejs kan desuden forværre smerterne.

Lidt om sveskemos og svesker

Sveskemos er typisk lavet af svesker og lidt vand, der koges sammen og blendes til en cremet mos.

Svesker er det samme som tørrede blommer. Efter høst udstenes de modne blommer og tørres i et tørringsanlæg. Herefter bliver sveskerne varmebehandlet eller tilsat konserveringsmiddel for at forhindre bakterier i at gro. Ved tørringen fjernes vandet i blommerne, hvilket betyder at næringsstofferne og den søde smag i blommerne koncentreres. Men det gør sukkerarterne også. Så meget, at der er over 35 gram sukker pr. 100 g svesker. Til sammenligning er der 10 gram sukker i 100 gram sodavand. Størrelsen på svesker svinger meget, men mine svesker i skuffen vejer ca. 6 gram pr. styk og indeholder derfor ca. 2 gram sukker pr. styk. Kogt til sveskemos får jeg derfor let et stort sukkerindtag, da der går mange svesker til en mos og de er nemme at spise i puréform. Anbefalinger er at børn under 2 år bør undgå fødevarer med sukker hvilket også omfatter tørret frugt.

Samtidig giver svesker også et højt indhold af kostfibre nemlig 7,6 gram i 100 gram. Et tredje interessant indhold er et meget højt indhold af sorbitol. Det er 25 gange højere end i 100 gram æble.

Hvad kan sorbitol og kostfibre?

Sorbitol stammer fra sukkeret og er kendt for at virke meget afførende, fordi sorbitol mest forbliver i tarmen og tiltrækker væske fra kroppen, hvilket sætter skub i afføringen.

Kostfibre er også kendte for at forebygge forstoppelse, da de også virker afførende. De tiltrækker nemlig også væske fra kroppen, så afføringen bliver blød og hjælper den dermed ud af enden. Samtidig er kostfibre gode til at mætte og holde energiindholdet nede. Men at de mætter og nedbringer energiindholdet er bare ikke en fordel for babyer og små børn som skal gro og have appetit til at spise meget mad pr. kg kropsvægt. De mindste må derfor ikke få alt for mange kostfibre – men har brug for lidt af dem, fx fra grove grøntsager, kartofler og fuldkorn, men ikke fra svesker med deres høje indhold af sukker.

Hvad siger Sundhedsstyrelsen egentlig om svesker? 

I Sundhedsstyrelsens håndbog til sundhedspersonale: Ernæring til spædbørn og småbørn står der på side 86:

“Svesker, hørfrø o.l. bør ikke gives, førend barnet er 6 måneder og da som en del af en varieret kost. Svesker, hørfrø o.l. kan ikke anvendes til behandling af obstipation…”

Obstipation betyder forstoppelse. Sundhedsstyrelsen henviser herefter til, at du som forældre bør kontakte din sundhedsplejerske eller praktiserende læge, hvis dit barn har forstoppelse.

Men hvordan skal Sundhedsstyrelsens budskab om svesker, hørfrø o.l. forstås?

Ligesom svesker har hørfrø også et meget højt indhold af kostfibre, så det de har tilfælles er, at de begge er kendte for at virke afførende. Andre fødevarer med lignende effekter er bl.a. tørrede abrikoser, der i indhold også minder meget om svesker både hvad sukker, kostfibre og sorbitol angår.

Når Sundhedsstyrelsen fraråder svesker, hørfrø og lignende(o.l.) – altså også tørrede abrikoser, skal jeg først lige fortælle lidt mere om hørfrø og dernæst om barnets tarmbakterier.

Hvad er der med hørfrø?

Udover et højt indhold af kostfibre er der ikke meget andet tilfælles med svesker. For hørfrø indeholder ikke sukker, men de har et højt indhold af cadmium. Cadmium er et tungmetal som kan ophobes i nyrer og lever og med tiden/alderen skade disse, især nyrerne og især hos ældre. Cadmium er kun i frøene og kommer ikke med over i hørfrøolien. Det anbefales af små børn ikke indtager for store mængder hørfrø.

Vi er nu nået til tarmbakteriernes udvikling

Tarmbakterierne bliver dannet i barndommen – vi fødes med nul eller næsten ingen bakterier, og danner på bare 3 år mellem ti tusind milliarder og hundrede tusind milliarder af bakterier – hvilket svarer til antallet af bakterier i en voksen tarm. Spædbørns tarmbakterier adskiller sig markant fra os voksnes, fordi spædbørn ikke har de samme slags bakterier og antal fra starten, men efterhånden som de lærer at spise varieret fra start på mad, øges mangfoldigheden af bakterier og dermed biodiversiteten i barnets bakteriesamfund. Og det er gavnligt for barnet både nu og senere i livet, da det har effekt på vores immunsystem og dermed immunforsvar. Så udvikling af biodiversiteten i tarmene er vigtig fra start på livet.

(Kilde “Tarmprofessor” Tine Rask Licht i bogen BABYMAD fra Aarstiderne, som jeg er medforfatter til)

Men overdriver vi spisningen af nogle bestemte fødevarer og spiser ensformigt mindskes biodiversiteten i tarmene. Samtidig øges risikoen for at få for mange uønskede stoffer fra de få fødevarer vi spiser. Som fx i svesker, tørrede abrikoser og hørfrø med sukker, sorbitol, kostfibre og cadmium.

(Kilde: https://foedevarestyrelsen.dk/kost-og-foedevarer/alt-om-mad)

Fra forstoppelse til kronisk diarre

Indtag af større mængder sorbitol gennem et stykke tid, fx fra sveskemos kan desuden i en børnetarm føre til det modsatte – nemlig kronisk diarre. Og det kan overdreven brug af hørfrø muligvis også. Så bruger vi sveskemos, hørfrøgrød o.l. som “medicin”, kan man desværre komme til at ødelægge mere end man gavner i ønsket om at hjælpe sit barn.

Summa summarum 

Så af ovennævnte grunde er hverken svesker, tørrede abrikoser, hørfrø o.l. ønskeligt i en lille barnekrop under 6 måneder og fra 6 måneder og fremefter bør disse kun gives med måde og altid som en del af barnets øvrige varierede mad med henblik på at udvikle og bevare en god opbygning af barnets tarmflora og immunforsvar.

Gode ideer til forebyggelse af forstoppelse 

Når først et spædbarn har fået forstoppelse kan det komme ind i en ond cirkel. Derfor er forebyggelse så vigtig, når barnet starter på mad i 4 – 6 måneders alderen.

Som forælder kan du være med til at forebygge forstoppelse, når dit barn begynder på mad i overgangsperioden, men også senere i barnelivet. Lidt vand at drikke er alfa omega sammen med maden og også i løbet af dagen ved almindelig tørst hos dit barn. Derved får kroppen vand, så den kan fodre kostfibrene i tarmen med væske og hjælpe afføringen ud igen.

Forebyggelse af forstoppelse, når start på babymad, er:

• Små mængder mad af gangen – fx små smagsprøver til at begynde med og gerne flere forskellige fødevarer i løbet af dagen så de små mængder mad bliver varieret
• Vand at drikke sammen med maden – eller før – eller bagefter maden
• Udover forskellige fuldkorn (grød) – også dagligt kartofler (mos)
• Dagligt mos af lidt fine og grove grøntsager – og forskellige i ugens løb – og med lidt fedtstof
• Dagligt frugtmos af forskellige frugter –  fx frisk og kogt – og med skaldelene på, det er vigtig. Brug frugtmos i grød og mos eller som dessert.

Vand, grønt og frugt er især med til at forebygge forstoppelse sammen med at barnet også skal stimuleres til at bevæge sig.

(Kilde: Sundhedsstyrelsens bog 2019; Ernæring til spædbørn og småbørn – en håndbog for sundhedspersonale)

Kærlig hilsen

Kirsten